Sara Emely by Sistie
Jeg har altid været fascineret af at skabe ud fra mine impulsive følelser og tanker. Jeg har siden jeg var barn været en kreativ sjæl og er derved også bevidst om at min fremtid indebærer en stor del af det kreative univers.
Jeg går nok lidt med en iværksætterdrøm. Selvom drømmen er uklar er jeg sikker på jeg nok skal ende der hvor jeg hører til. Hver en omvej er viden, som jeg tager med mig.
Igennem 6 måneder har jeg været praktikant i Sistie, hvor muligheden har budt sig på at, JEG har fået lov at designe min egen smykke kollektion!
Min kollektion
Min kollektion er den lille smule ekstra bling, som du kan tage på til hverdag eller til fest. Kollektionen er super nem at style med andre styles grundet dens lette udtryk. Især de to-delte øreringe kan piftes op ved at tilføje viften, som kan justeres til din egen øreflip og falder smukt under dit ører.
Noget af det fedeste af kollektionen er de to ringe, hvor vifte mønstret lige så smukt går igen og giver plads til et nyt mønster og andet udtryk.
Til sidst men ikke mindst er der vedhænget, som med sin lethed og bløde kanter er meget behagelig og nem at style med andre chunky kæder for et kontrastfyldt udtryk.